Justus Hartnack

for nulevende --> | fødested = | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = | politik = | religion = | forældre = | ægtefælle = | partner = | partnertype = | børn = | kendtfor = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = }}

Johan Justus Daniel Gustav Volmer Hartnack (29. maj 1912 i København – 1. maj 2005) var en dansk filosof, dr.phil. og professor ved Aarhus Universitet.

Justus Hartnack var søn af oberstløjtnant Valdemar Hartnack (1876 – 1948) og Nonny Thomasine Grüner (1877 – 1963). Han blev gift i Hellerup 12. marts 1937 med Inge Benedicte Endorph Petersen (født 5. maj 1913, død 1999) og blev far til Jørgen Justus Hartnack (født 25. juli 1938, død 27. marts 2000) og Birgitte Hartnack, nu Federspiel (født 30. juni 1944). Han blev student fra Sorø Akademi 1930, var kaptajnløjtnant i Den kgl. Livgarde og kammerjunker ved hoffet, hvor han underviste blandt andre den senere dronning Margrethe. Tillige var han mag.art. og dr.phil. i filosofi.

Justus Hartnack stod i sin levetid som én af Danmarks mest fremtrædende filosoffer, der gennem en mangeårig karriere i fagfilosofien har formået at formidle selv de vanskeligst tilgængelige områder i filosofien på et dansk hverdagssprog. Hartnacks fortsatte med at udgive bøger til trods for høj alder og er dermed én af de mest produktive filosoffer målt på antal bogudgivelser.

Justus Hartnack havde oprindelig satset på en militærkarriere. Han blev udnævnt til kaptajnløjtnant i Den kgl. Livgarde, og i forbindelse hermed fik han også hoftitlen kammerjunker. Den 9. april 1940 var han vagthavende løjtnant ved vagtdetachementet på Amalienborg og deltog i kampen omkring slottet. Hartnack var Ridder af 1. grad af Dannebrog. Fra Wikipedia